1½ plans villa i minimalistisk design

Dette projekt var det første hus jeg tegnede som selvstændig arkitekt tilbage i 2010. Bygherre ønskede et 1½ plans hus med gode detaljer. Huset er opført i et minimalistisk design med en karnap, hvor trappen indgår som en centerakse i bygningen. Trappen fungerer som den vertikale forbindelse mellem køkken/alrummet i stueetagen og med opholdsstuen på 1. sal. Karnap og carport er udført i sort zink med stående false. Den hvide facade står i flot kontrast til de smalle sorte vinduer, og indvendigt er skorstenen opført med rå murværk i en mørk teglsten.

Type:Nybyggeri - enfamiliehus
Beboelse:223 m2
Carport:56 m2
Beliggenhed:Fredericia
Status:Opført
Bygherre:Privat
Arkitekt:A1 Tegnestue