Boliger - Fyensgade
Skitseprojekt til beboelsesejendom indeholdende 10 lejligheder beliggende centralt i Vejen ved Fynsgade og Strædet. Generelt er boligerne indrettet tidssvarende med et åbent køkken/alrum og stuemiljø, hvor store vinduespartier giver et godt og indbydende lysindfald. Samtidig er der i indretningen taget højde for god plads til opbevaring for at sikre en god funktion i boligerne. For at skabe et godt byggeri er der arbejdet med, at bygningen fremstår med forskydninger for at bidrage med en varierende og spændende arkitektur, som samtidig også er tilpasset ind i konteksten. Ved alle lejligheder er der etableret altaner, for at man kan nyde udendørs ophold. På taget etableres der en fælles tagterrasse for beboerne, hvor man kan nyde udsigten ud over byen. Materialerne er udvendig i rød tegl med spil af en mørk nuance D35 fra Petersen Tegl og sorte vinduer. Indvendig er bygningen tænkt i hvide og lyse farver på vægge og lofter, som står i kontrast til de enkle rå betonvægge. Bygningen fremstår udvendig med markante teglbånd, som styrer de forskellige volumeners indbyrdes sammenhæng og etager, og som iscenesætter vinduerne som markante glasflader op mod de smukke teglsten.
Type:
Nybyggeri - boliger
Beboelse:
975 m2
Carport
Garage
Beliggenhed:
Vejen
Status:
Skitseforslag
Bygherre
Nielsen & Hjort Invest ApS