Villa med dobbelthøj facade

Projektet tager udgangspunkt i bygherres krav og ønsker til husets funktioner samt imødekomme de gældende krav fra kommuneplanen for området. Udformningen er et 2 planshus med ensidig taghældning, 1. salen er udnyttet op til ca. 50 % i forhold til stueplan. Huset tager afsæt i grundens orientering i forhold til verdenshjørner, adgangsvejen og ikke mindst den smukke udsigt fra nord mod Æbelø, som kan ses i horisonten fra 1. salen.

Mod sydvest er der en tagterrasse hvor udelivet kan nydes fra tidlig eftermiddag til de sidste solstråler forsvinder mod nordvest. I forbindelse med tagterrassen er der en overdækket terrasse som sikrer udelivet kan gemmenføres selv i forbindelse med nedbør, og overdækningen vil samtidig skabe en svalende skygge for sommersolens varme. De primære rum er orienteret mod nord hvor udsigten over marker kan nydes og samtidig er disse placeret væk fra vejen som sikrer privatlivet kan leves ugeneret. Placering af opholdsrummene mod mod nord sikrer også at den varme eftermiddagssol ikke påvirker indeklimaet. Stueplan er indrettet med en god rummelig hall med højt til loft som giver adgang til husets øvrige rum. I hallen vil trappens brede form give rum for en stor pendel, de to elementer tilsammen vil skabe et karakterterfyldt rum der byder husets brugere og besøgende velkommen. Mellem køkken/alrum og stue er der niveauspring med to trin som visuelt adskiller disse to funktioner. Alrummet er udformet så der er mulighed for opdækning til mange gæster. På 1. salen er der et multirum med panorama vinduer hvor man kan sidde og nyde udsigten over marker og vand som ligger ude i horisonten. De øvrige rum på 1. salen er tiltænkt som et voksenafsnit plus et børneværelse.

Garagen er tegnet med fladt tag for visuelt at adskille den fra husets primær bygningskrop og underlægge sig denne, samt for at skabe en mulighed for tagterrasse mod syd og vest.

Type:Enfamiliehus
Beboelse:310 m2
Garage:68 m2
Beliggenhed:Særslev, 5471 Søndersø
Status:Opført
Bygherre:Privat
Arkitekt:A1 Tegnestue
Ingeniør:Ingeniørfirmaet Rævdal ApS